Disse sponsorer støtter Vadum eSport!
eSport

Vadum eSport til DGI Landsmesterskabet i Esbjerg

Et af de 3 hold som Vadum eSport har haft tilmeldt DGI-Ligaen havde kvalificeret sig som nr. 3 ud af 48 hold til DGI eSport Landsmesterskabet i Esbjerg.

De 5 drenge i alderen 14-15 år tog den 28. april 2018 til Esbjerg Musikhus sammen med deres forældre og træner Daniel Sieker i deres nye trøjer. Trøjerne er sponsoreret af Sparekassen Vendsyssel, Stibo Complete og Kurts Autoværksted.

Der var 8 hold, som skulle kæmpe om titlen og pokalen. I de indledende kampe mødte Vadum: BES Riptides, eSport Esbjerg Toxity og Roskilde eSport CS:GO Black. Desværre havde drengene fra Vadum store computer og net problemer fra starten, så de fik ikke tid til opvarmning. De tabte den første kamp, vandt den næste men tabte også den sidste kamp, så de gik ikke videre til semifinalen.

Det har været en stor oplevelse for holdet at være med til landsmesterskabet, da det er første gang, drengene har siddet sammen med deres modstander og de øvrige hold. Det var også samtidigt første gang, at de har haft publikum til deres kampe.
Drengene på holdet er Mikkel Jensen, Jeppe Lund, Oliver Kirkegaard Kristensen, Nicolaj Messerschmidt Hansen og Patrick Kolmorgen.

DGI-Ligaen starter op igen efter sommerferien, hvor vi er klar til at tilmelde flere nye hold. Så mangler du nogle at spille med eller er i et hold som gerne vil deltage, så kontakt os hurtigst muligt.

 
MEDLEM I VADUM IF
Som medlem i
Vadum IF kan du
deltage på tværs af
alle aktiviteter
Vadum IF er medlem af
Vadum IF - Seriøse sports og -idræts aktiviteter for alle aldre - Du er også velkommen